Musiklærernes dag 2027
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium inviterer alle musiklærere til en dag fyldt med oplæg og sparring.
Dagen er for alle musiklærere, der ønsker inspiration, vidensdeling og nye værktøjer i deres pædagogiske virke. Her kan du bl.a. få værktøjer til holdundervisning, metoder, praktiske musikalske aktiviteter samt konkrete øvelser og redskaber til din musikundervisning.
Programmet består at otte forskellige workshops, hvor den enkelte musiklærer har mulighed for at vælge to workshops som har relevans for egen praksis og fagområde som underviser. Samtidig ønsker vi at skabe rammerne for sparring og dannelse af netværk undervejs i løbet af dagen, samt ved en fælles afslutningsreception.
Program for dagen:
10.00 – 10.45: Fælles velkomst
11.00 – 12.30: Workshops
12.30 – 13.30: Frokost
13.30 – 15.00: Workshops
15.15 – 15.45: Fælles afslutning
15.45 – 16.30: Reception og netværk
Workshopsne offentliggøres i starten af 2027 på vores hjemmeside.
Praktisk information:
Deltagerprisen er 150 kr. og inkluderer forplejning (kaffe, the, vand og sandwich til frokost). Du vælger hvilke to workshops du ønsker at deltage i på selve dagen.
Vi glæder os til at se dig på DKDM!
Med venlig hilsen
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 6. februar 2027 kl. 10:00 til 16:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 10. januar 2027 kl. 23:55
Sted
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Rosenørns Alle 22
1970 Frederiksberg
Arrangør
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Tlf. +45 72267226
dkdm@dkdm.dk
Indlæser